Casa Milady

Navlefnuller, weltschmertz og hvæssede kløer.

Fra et sted under gulvbrædderne

marts14

Kristus på krykker, hvor er det hårdt at være mig. Og fantastisk!! Jeg er i praktik i en sydsjællandsk kirke og i den forbindelse bor jeg hos min bror, som i lighed med undertegnede er i frit fald mod samfundets bund og derfor er det som at bo på hotel her. jeg tager afsted længe inden han og Svigerinden får øjne og kommer hjem tidlidst omkring spisetid, hvor der serveres de lækreste retter. Muligvis i et forsøg på at få noget huld på mig, da jeg har været ret langt nede og Miladys humør kan aflæses på fedtprocenten og øjnene. Jo lavere fedtprocent og jo større dødhed i øjnene, des mere omsorg kræver hun.

Nu her – tre uger senere – er øjnenes dødhed ved at være forsvundet og flint er på vej ind igen. Jeg elsker at have travlt og jeg hader, at det ikke er min egen arbejdsplads, men kun “til låns”. Jeg er ikke engang vikar, men praktikant og det ville være rart med foden under eget bord, så jeg har fået gnisten igen og søger på livet løs. Har et par ansøgninger ude langt ude på landet, men har forelsket mig i en stilling i udlandet, så forhåbentlig kan jeg nå at søge den. I hvert fald gøre noget forarbejde i morgen. Skrive lidt i weekenden, inden mandag står på tandudtrækning, tirsdag en tur sydpå og onsdag-torsdag et par plejehjemsgudstjenester, hvor der skal smovses påskesalmer.  Jeg har aldrig haft en plejehjemsgudstjeneste før og jeg glæder mig.

Men hold kæft, hvor har jeg travlt og jeg når ikke en fjerdedel af det, jeg gerne vil. Jeg troede, at jeg skulle til KBH og være kulturel. Gå på museer og den slags. Det har jeg kunnet i TO små dage!! Og enhver ved jo, at det slet ikke er nok. Jeg har ikke engang magtet at melde ud, at jeg kan ses med folk, for sorry guys – der har simplethen ikke været nogle ledige dage. De dage, jeg troede var ledige, bliver hugget af andre præster, som under dække af at ville give mig noget erfaring, vælter andagter og gudstjenester nedover mit arme syndige hoved. Og jeg elsker det!! Men da lillebrors sognekirke er ledig, regner jeg med at se herover igen en dag, hvor jeg har mere tid. Can you forgive me?

7 Comments to

“Fra et sted under gulvbrædderne”

  1. marts 15th, 2013 at 7:07 am      Svar Justwondering Says:

    Jeg håber din bror får spædet fedtprocenten op – for det jo ikke ligefrem fordi du svøber dig i fedtprocent i forvejen. Pas på dig!

    Men ellers lyder det jo fedt med alle de ting du har gang i (så længe du er stresset på den gode måde). Spændende, hvor du ender 🙂


  2. marts 15th, 2013 at 7:37 am      Svar Birgitte B Says:

    Siger det samme som Justwondering 😉 Du kan godt trænge til nogle ekstra kilo.
    Håber du finder dit helt eget job inden længe 🙂


  3. marts 15th, 2013 at 9:49 am      Svar betteskov Says:

    Enig med JW, men hvor er det cool, du virkelig har fået mod på præstegerningen – så er det bare med at finde den rigtige kirke til dig 🙂
    Tandudtrækning lyder ikke afsindig morsomt, men da jeg opgav mine visdomsbasser var det egentlig overraskende smertefrit og ublodigt, og jeg var barnligt stolt over at få dem med hjem i en fin lille pose…


  4. marts 15th, 2013 at 12:18 pm      Svar milady Says:

    No worriesm ladies, lillebror passer godt på Søster :-). Jeg håber også meget på at der snart falder en kirke af til mig, I mellemtiden tænker jeg “ud af boksen”, som jobcentret kalder det og håber at det falder i hak m hjemmehjælperen, til der dukker noget fast stilling op.

    Betteskov: Havde det så bare været visdomstænder. Det er en traumatiseret tand, der er ved at give slip. Naboen skal rodbehandles og så håber vi, at den bliver siddende. Ligeledes skal jeg rodbehandles i venstre hugtand. Ret nederen!
    Men jeg glæder mig til at se min selvmordertand. Har en forventning om, at den er helt hul indeni 🙂


  5. marts 19th, 2013 at 6:37 pm      Svar Line42 Says:

    Kan man komme i job med løntilskud i Folkekirken? *tænker bare højt*

    Og du er altid velkommen til at lægge vejen her forbi, så bager jeg kage 😉


  6. marts 19th, 2013 at 6:56 pm      Svar milady Says:

    Jo, Line, det kan man godt. Nogle præster har gjort det :-). Og der er jo også andre stillinger. Så sagtens :-D.

    Mmmmm. Kage 🙂


Email will not be published

Website example

Your Comment: